mandag den 6. januar 2014

NYTÅRSFORSÆT anno 2014


I 2014 vil jeg

1. Tabe mig 10kg eller mere
Jeg er træt af at være tyk. Så mit mål et at smide 10 kilo og gerne mere. Jeg mener at det er en realistisk målsætning at sætte sig. Jeg kan sagtens nå det på et år. 
2. Stoppe med at bande 
Jeg bander alt for meget, og jeg kan simpelthen ikke holde det ud. Jeg hader selv når folk bander, og det føler jeg ikke at jeg kan tillade mig, så længe jeg selv bander. 
3. Lære at strikke en sweater
Det er super fedt at strikke, og jeg kan nu strikke en del småting, så mit projekt i 214 skal være at strikke en sweater. 
4. Skære ned på online shopping
Jeg har i 2013 shoppet alt for meget på internettet. Jeg begået ALT, ALT, ALT for mange fejlkøb på den måde, så nu skal der skæres ned på online shopping! 
5. Gå mere ud
Jeg skal blive bedre til at gå i byen med mine venner og få en øl, noget kaffe eller noget at spise. Jeg syntes faktisk at det er rigtig dejligt. Desuden skal jeg også blive bedre til at gå i byen og få mødt nogle nye folk. 
6. Stoppe med at være så sarkastisk  
Det er gået op for mig at jeg ofte er meget sarkastisk, og jeg tror faktisk at folk syntes det til tider kan være lidt træls, så der skal skæres ned på sarkasmen! 
7. Lære at lave 'Winged Eyeliner' på mig selv
Det er bare så flot, men også bare så svært og jeg vil så gerne få det lært!
8. Lære at spille på min ukulele
Det var egentlig mit nytårsfortsæt i 2013, da jeg fik en ukulele i Julen 2012. Men jeg fik det bare aldrig lært og så opgav jeg. Nu skal den findes frem igen, og så skal jeg lære at spille på den! 
9. Få sparet op til en Macbook 
Jeg vil så gerne have en super lækker Macbook Air 13", men den koster det hvide ud af øjnene! Så den skal der spares op til, så jeg kan starte på mit drømmestudie med en helt ny, frisk og smuk computer. 
10. Have det kanon sjovt
I 2014 vil jeg have en fest. Jeg vil have det kanon sjovt og opleve en masse skøre ting med mine venner. Jeg vil være impulsiv og med på den værste. 

2014 HERE I COME!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar