torsdag den 6. november 2014

Hvad så nu?


For tiden tænker jeg meget over, hvad jeg skal lave når jeg kommer hjem. Jeg føler, at jeg, som person, har udviklet mig utroligt meget det seneste år og jeg har ikke lyst til at start hvor jeg slap. Jeg har ikke den største lyst til at blive vikar i en børnehave igen. Jeg føler, at hvis jeg gør det, træder jeg et skridt tilbage i stedet for et frem. Men hvad skal jeg så? Det er jo ikke ligefrem fordi jobsne hænger på træerne og at der er frit valg på alle hylder. Desværre. Størstedelen af mit arbejdsliv har jeg arbejdet med børn og nu har jeg lyst til at prøve noget andet. Det andet store spørgsmål omhandler selvfølgelig også valg af uddannelse. Hvilken skal jeg vælge og hvordan vælger jeg rigtigt? Jeg tror, at jeg måske overtænker det hele lidt for meget og jeg bare skal springe ud i det. Det tredje spørgsmål er så om jeg starte på en uddannelse til sommer? Eller om det skal være næste sommer? Jeg synes, at det er trælst at regeringen på en måde presser os, de unge, til at vælge en uddannelse. Hvis jeg venter et år mere, mister jeg mine bonusser. Hvorfor kan vi gøre ligesom de gør i Tyskland, hvor ens gennemsnit bliver bedre jo længere man venter med at starte?

Mit år her i USA er næsten slut og jeg kan ikke længere flygte fra virkeligheden der hjemme. Jeg er selv utrolig spændt på, hvad der kommer til at ske når jeg kommer hjem!

Anja

Ingen kommentarer:

Send en kommentar