mandag den 7. juli 2014

What's in my bag?


 Jeg har længe forsøgt mig med en rigtig taske, en stor, sort og lækker taske, men jeg er altid endt med at gå tilbage til min mulepose. Jeg ejer et hav af disse poser, som jeg køber i Tiger for en 20'er. Det er utroligt hvor meget den kan rumme og hvor holdbar den egentlig er. Lige for tiden render jeg rundt med denne fine dame. Jeg kalder den Margrethe tasken. 

Alt indholdet i tasken er noget som altid er i den, og som jeg bare ikke kan klare mig uden. Vand, pung, høretelefoner, kalender, Iphone oplader osv. Det er ting som jeg kun efterlader derhjemme hvis jeg glemt dem.

 Jeg efterlader sjældent mit hjem uden en håndcreme. Lige for tiden bruger jeg en fra Rituals, som jeg modtog med Marts måneds Goodiebox. Jeg har altid en lille parfumeprøve med så man lige kan friske sig op, eller tage på hvis man har glemt at tage parfume på hjemmefra. Denne er fra Escada og hedder Born in Paradise. 

Jeg har også altid en form for mad/snack med i tasken, så jeg ikke går sukkerkold. 

Sikkerhedsnålen lå bare i bunden, og jeg lader den bare ligge. Det kan være den bliver nyttig en dag. 

Da jeg for nylig er holdt op med ar ryge, er jeg gået over til e-cigaretter og nikotin tyggegumme i stedet. Derfor medbringer jeg altid mit lille etui, med et ekstra batteri og mundstykke, samt oplader og ekstra væske. Jeg tygger kun nikotin tyggegummi når jeg ikke kan komme til at dampe på min e-cig. 

Efter en meget uheldig episode med en angora sweater hos Moss Copenhagen, lærte jeg at det altid er handy at have en fnugrolle ved hånden. Den kan virkelig vise sig at være nyttig! 

Jeg går desuden aldrig nogen steder uden en læbepomade. Jeg bruger Rosebud, da den bare er helt fantastisk. 

Jeg har også altid en bog med eller noget andet læseligt, fx et blad. Det skyldes at min bus kun køre én gang i timen på hverdage og hver anden i weekenderne, så jeg kan ofte risikere at have lang ventetid ved bussen, og så er det fedt at have noget at læse i. 

Brillerne, jo altså, de er kun for sjov. Disse er 100% fusk briller, som jeg bruger når jeg læser, fordi jeg synes det ser fedt ud. NO SHAME! Jeg synes at briller burde være allemandseje, og ikke kun til folk med dårligt syn. Jeg har købt mine i H&M. 

xx
Cécilie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar