lørdag den 28. december 2013

Nytår i BERLIN

                                         
Så sidder vi i bussen på vej til BERLIN, hvor vi skal holde nytår - derfor bliver der stille på bloggen fra min side, men jeg håber at I kommer godt ind i det nye år :-)

-Anja 

torsdag den 26. december 2013

Et fund til prisen


 
 
Lige før jul fandt jeg denne lækre Tiger Of Sweden bluse sat 1000kr ned! Hvilket betød at jeg selv kun skulle betale 300kr for den. Den er i silke og så lækker at have på. Jeg skal jo holde nytår i Berlin i år, hvor jeg regner med at skulle være mere udenfor end jeg plejer, så derfor vil jeg have denne lækre T-shirt på, sammen med et par sorte bukser :-)
 
Blusen var btw. sat ned i butik i Bruuns Galleri, der hedder Companys, som lukker og der er stadig en masse gode tilbud og mange penge at spare på lækkert tøj i god kvalitet.
 
-Anja

onsdag den 25. december 2013

Juleaften

 
 




 
Jeg havde sådan en hyggelig aften i går, hvor der blev spist en masse lækkert mad og uddelt en masse gode gave. Ovenstående er udpluk af hvad jeg var så heldig at få - og jeg vil sige, at jeg er rigtig glad for alle mine gaver :-)
 
Som I kan se fik jeg en rigtig flot toilettaske fra Day, selvom jeg tror, at jeg vil bruge den til at opbevare pas og andre vigtige ting når jeg rejser til USA. Derudover fik jeg også en lidt sjov gave, nemlig et abonnement til noget der hedder glatteben.dk - det betyder at jeg fik en startpakke, som er den I kan se på billedet (skraber + barberblade) og så får man om forholdsvis 4 og 8 måneder tilsendt nye barberblade, så det passer med at man skal skifte en gang om måneden - synes selv at det er vildt smart, også er det blevet gjort sådan at jeg får alle barberbladene tilsendt inden jeg rejser! Og så fik jeg også lige lidt lækkert træningstøj; noget jeg selv hader at bruge penge på, men elsker at få :-)
 
Jeg håber, at I også har haft en hyggelig jul sammen med familie og venner :-)
 
-Anja 

onsdag den 18. december 2013

UPDATE

Chicago

Ja, jeg ved godt at det er MEGET lang tid siden at jeg har blogget - og det er ikke noget jeg er stolt, for jeg kan faktisk godt lide at blogge. Men hvad er det, jeg har haft så travlt med siden, jeg ikke har haft tid og overskud til at blogge? Sandheden er at jeg i starten af december endelig fandt en familie i USA som jeg havde lyst til at være au pair ved, hvilket betyder jeg flytter et år til Chicago - og det er altså ikke noget man bare lige gør. Nej, jeg har brugt timer på at udfylde en visum ansøgning, Skypet med familien, været til en masse læge besøg - generelt er der bare en masse praktisk der skal ordnes og en masse der skal læses. Så det er altså ikke fordi jeg ikke har lyst til at blogge, jeg har bare valgt at prioritere at få styr på alt det med USA og fokusere på det - og når jeg så endelig har haft tid til at være hjemme for at slappe af, har jeg valgt at bruge tiden sammen med min familie.
 
Nu har jeg fået styr på det meste omkring min USA oplevelse og har tid til at være sammen med venner og familie, samt få blogget igen. Og hvad sker der så med bloggen når jeg rejser? Jo, jeg har selvfølgelige tænkt mig at blive ved med at blogge og mode og hvad der ellers interessere mig, men derudover vil der selvfølgelig også komme en masse updates fra USA om hvad det er jeg går og laver og hvad jeg oplever (på den måde kan min familie og venner også følger med i mine oplevelser)
 
God jul!
 
Anja

fredag den 13. december 2013

FREDAGS INSPIRATION: John William - Waterhouse



Jeg har altid spejlet mig i kvinder på malerier. Især dem fra 1500-1800 tallet. For mig er de mine skønheds idealer, og John Williams billedserie er bestemt ingen undtagelse! Der er noget smukt og ægte over disse kvinder og samtidig er de også fyldt med mystik. Dette er dog kun et udpluk af hans billedserie. Det var disse malerier jeg fandt mest inspirerende. Jeg spejler mig ikke i de kendte, modellerne osv. Jeg fortrækker noget mere ægte, og jeg synes at disse kvinder er ægte, og jeg kan tillægge dem lige præcis den personlighed som jeg mener at de skal have. De forandrer sig aldrig, men vil forblive som jeg kan lide dem. På den måde bliver jeg aldrig skuffet. At se op til kunst lyder måske skørt, men disse malerier gør altså noget ved mig. 
Jeg lover at jeg nok skal lave et uddybende indlæg, med mine yndlings billeder og mere forklaring. 











mandag den 9. december 2013

Chelsea Boots


Her forleden gik det op for mig at de eneste vinterstøvler jeg ejer (som jeg har lyst til at bruge), er mine Dr. Martens støvler (som i så tit har set i mine outfits), så jeg mente at det var tid til at investerer i et par nye og anderledes vinterstøvler. Jeg har længe kastet lange blikke efter et par flotte Chelsea støvler, og da chancen bød sig købte jeg disse. De er fra Monki, men jeg har købt dem over ASOS fordi jeg havde en 10% rabatkode, så det var billigere at købe dem der, end det vil have været hvis jeg købte dem hos Monki. Jeg elsker, elsker, elsker disse støvler. De er så lækre og de kan bruges til alle slags outfits. De kan simpelthen ikke styles forkert! 

Du kan købe de flotte støvler lige her:
MONKI Chelsea Boots

Det er gået op for mig at jeg shopper lidt for meget, og jeg vil faktisk mene at det er lidt af et problem. Så når mine sidste to bestillinger fra ASOS er ankommet så er det slut med at købe tøj indtil det bliver Marts. Jeg smider simpelthen for mange penge efter tøj som egentlig bare fylder i skabet. Selvfølgelig gælder denne regel kun for tøj, så jeg må stadigvæk shoppe make-up, smykker, undertøj, tasker og sko. Så længe det ikke skal i mit skab, så må jeg godt købe det. 
Ønsk mig held og lykke! 




søndag den 8. december 2013

Julen er en travl tid

Jeg vil gerne undskyld mange gange for manglen på indlæg i den sidste uges tid. Jeg har haft super travlt med arbejde og mine weekender er gået med en masse 'jule-tamtam', så tiden har været knap. Desuden føler jeg heller ikke at vejret har været helt med mig med hensyn til at tage billeder udendørs, hvilket jeg fortrækker. 
Men jeg har forberedt en masse spændende indlæg til næste uge! Jeg kan sige så meget at de såkaldte Disco Pants vender tilbage + et indlæg om julesweatre og min ønskeliste!