Jeg sad og osede lidt på ASOS i sidste uge og så at de havde 30% på alt make-up, og min indre make-up elsker gik lidt amok. Da jeg i forvejen ikke ejer nogen god foundation valgte jeg at købe to forskellige: Rimmel Stay Matte foundation og Rimmel BB Cream, da de ikke kostede mig mere end cirka 40 kroner per styk. Da jeg heller ikke ejer nogen concealer og aldrig har gjort det syntes jeg også at det var på tide at jeg fik en. Jeg købte to: Stay Matte Stick Concealer og Hide The Blemish. Hide the Blemish concealeren har jeg også tænkt mig at bruge som læbestift, da jeg altså er helt vild med det popsmarte 'Nude Lips' look. Det blev også til en Stay Matte Pressed Powder fra Rimmel, da min anden puder fra E.L.F er ved at være tom.
Udover en masse til min ansigt, blev det også til to læbestifter. Jeg har længe ville prøve de læbestifter som Kate Moss har designet i samarbejde med Rimmel, og jeg er virkelig overasket over hvor lækker en læbestift det er! Jeg ærger mig over at jeg ikke købte nogle flere, da de var så billige. Den jeg har købt hedder Rimmel London Kate Lipstick og har farven 003, da jeg ikke er vild med for meget farve på læberne. Men når jeg får løn igen, så skal jeg helt klart have fat i nogle flere og gerne i farver! Den anden læbestift er fra et mærke jeg ikke kender. Mærket hedder Barry M og jeg er virkelig positivt overasket over kvaliteten på deres læbestifter! Læbestiften hedder Barry M Lip Paint og jeg har købt den i farven Pale Nude, og den er så fin når den kommer på!
Jeg fik alle disse herligheder for 200 kroner. Sikke et kup!
I mine øjne er make-up fra de billige mærker (som Rimmel) mindst ligeså godt som så meget andet dyrt make-up. Jeg kan personligt ikke mærke/se forskel på dem, og når man nu kan få så meget forskelligt make-up for den samme pris som en læbestift fra MAC, så bliver jeg altså glad!