Som jeg fortalte i mit tidligere indlæg, er mine Disco Pants fra mærket Daisy Street. Jeg ville nu ikke kalde denne model for Disco Pants, selvom jeg nu alligevel bruger den betegnelse for dem i dette indlæg. Grunden til at jeg ikke mener disse bukser er Disco pants, bunder i det faktum at de desværre ikke 'skinner', og selvom de har både lynlås og baglommer føles de bare mere som et par leggins. De er super behagelige at have på, og de er IKKE gennemsigtige. Jeg vil jeg råde eventuelle købere, at gå en størrelse ned, de giver sig nemlig en del. Jeg synes heller ikke at kvaliteten er i top, i dag er det tredje gang at jeg har dem på, og syningerne i siden (altså sy-tråden), er begyndt at knække. Det er ikke de store problem, da jeg er ejer af en symaskine, som kan fikse det på et øjeblik. Men det er alligevel ret skuffende.
Men alt i alt er jeg meget glad for mine Disco Pants fra Daisy Street, som jeg købte på ASOS. Jeg har været inde på Daisy Streets webshop og set at de også laver Disco Pants som skinner mere end disse. Jeg vil mene at disse bukser har et mere materet læder-look over sig, end det vilde disco-look.
T-Shirt//ASOS
Sweater//
H&M
Disco Pants//
Daisy Street
Sneakers//Genbrugsfund
Støvler// Dr. Martens
Det blev desværre ikke helt til den lookbook jeg (næsten) havde lovet at lave. Men i dag da jeg skulle ned for at stemme, valgte jeg at hoppe i mine Disco Pants og den fine røde sweater, så jeg fik hurtigt taget nogle billeder mens det stadig var lyst udenfor. Jeg valgte også at style mine Disco Pants på en anden måde, også ret afslappet. Outfittet består bare af en hvid, oversized og semi-cropped t-shirt.
Disco Pants fra Daisy Street i karakter - Fra 1-5
Pasform/3: De giver sig super meget, og "strammer"/"shaper" ikke som Disco Pants burde
Udseende/4: De ser super flotte ud, og kan bruges til og med alt. Desværre kan jeg kun give dem 4, da de ikke ligner Disco Pants.
Kvalitet/2½: Materialet er super tyndt, så jeg vil bruge dem med strømpebukser under i de kolde måneder. Kvaliteten er ikke i top, man skal være forsigtigt når man tager dem på eller trækker dem op, da syningerne let kan knække. Knappen er også ved at gå i stykker. Men man kan ikke se at kvaliteten er i bund, derfor får de også lige en halv. Desuden er jeg meget skuffet over at de bare mest af alt føles som et par leggins.
Gennemsnits karakter/3½: Disse 'bukser' er bestemt ikke dumme. Men de minder på ingen måde om Disco Pants, men er mere som de såkaldte jeggins eller et par normale skinnende leggins. Kvaliteten er ikke noget at råbe hurra for, og jeg vil ikke mene at de er pengene værd. Det er helt klart buksernes behaglighed og udseende som reder dem hjem.
Jeg vil ikke købe dem igen. Men jeg er sikker på at jeg vil få brugt disse bukser rigtig meget!